Indkøbskurv
DKK 0,00
Printvenlig version af siden
Casa Sola Montarsiccio (2004)
Område: Toscana, Italien
Vingård: Casa Sola
Gemmepotentiale: Den er drikkeklar nu og kan ligge ca. 15 år.
Produktion: ca. 6000 flasker
Druer: 60% Cabernet, 30% Merlot, 10% Sangiovese
Montersiccio er en vin med en fuldstændig elegant og flot balance. Kraftfuld med delikate tanniner på en fløjlsblød måde. Farven er rubinrød nuanceret mod lysere toner. Duften er en perfekt blanding af træ og de druer der udgør denne fantastiske vin. En kraftfuld og lækker vin der med succes kan serveres til kød og steg. Den bliver ekstra lækker hvis den åbnes ca. 1 time før den skal drikkes.
En klassisk supertoscaner med mindre Sangiovese og mere Cabernet end den traditionelle Chianti. En vin med lang eftersmag og holdbarhed og en vin der bør være mindst 8 år gammel inden den serveres.
Casa Solas Montarsiccio kommer fra den specielle vinmark Montarsiccio, Barberino Val'Elsa, i hjertet af Chianti Classico. Vinmarkernes areal udgør ca. 30 hektar i en højde af 330 meter. Jorden er ikke så hård og med masser af ler. Vinstokkene på denne specielle vinmark er 25 år gamle. Den ældste af vinmarkerne kan dateres tilbage til 1965. Hver enkelt hektar følges nøje af vinmageren, og endnu mere nu hvor klimaet er så foranderligt. Allerede i januar laver de den første beskæring af planterne der skal sikre kraft til druerne. I foråret foretager de den næste beskæring og i juli/august tager de endnu engang druer fra for at sikre den allerbedste kvalitet, saft og kraft i deres druer.
Montarsiccio høstes manuelt i september/oktober måned. Den ligger 24 måneder på franske fade og derefter på flaske i 12 måneder før den sælges.

Varenummer: IT0230104
Lagerstatus: På lager
Pris ved 1 stk.: kr. 198,00
Pris ved 6 stk.: kr. 179,00
Pris ved 12 stk.: kr. 178,00
stk.
Læg i kurv
AK's Vine Delight ApS.   ·   Salg og lager   ·   Håndværkervænget 23 A   ·   2670 Greve   ·   Tlf. AK: 40 53 19 57   ·   Tlf. Kenneth: 60 81 83 70
techCMS